Doktor Østers
Her er vi tilbage i 1985; Doktor Østers startede med at jeg sendte en kassette bånds demo jeg havde lavet med Jeppe Saugmann og Søren Vandborg ind til konkurrencen "Rock ved fremtiden", som blev arrangeret af kommunen, skolevæsenet og Politiet for at få unge til at spille musik i stedet for at lave ballade. Ak ja, de gode gamle dage, det kunne vor tids politikere lære noget af! ;-)
Vi kom med i finalen, og indspillede nummeret "Son Of An Asshole Bitch"
Vi skulle også spille nogen koncerter, men da vi ikke havde noget repetoire, hyrede vi Søren Madsen på guitar, røg en kæmpe koger, og spillede ét langt syre-jam nummer, indtil tiden var løbet ud, og arrangøren stoppede os!
En af disse koncerter blev optaget, og faldt i hænderne på Hippie-Karl, der var en stor fan af lokal rockmusik (men desværre døde alt for tidligt af kræft). Karl havde et musik program på lokalradioen, og hver gang han trængte til en pause satte han vores 25 minutters nummer på, så det blev spillet adskillige gange i lokal radioen.
Så sent som sidste år mødte jeg faktisk en musiker, der fortalte at hans første band havde Doktor Østers´s stil og sound som forbillede.. Utroligt. Those happy hippie days!
Besætning:
Søren Vandborg: Vokal
Søren Madsen: Guitar
Jeppe Saugmann: Trommer
Joakim Øster: Bas
NB Er der ikke en der ligger inde med bandbilledet fra "Rock ved fremtiden" hæftet, det har jeg ikke set i mange år...? Måske også det tilhørende kassettebånd?
Hm.. hed det Doctor Østers, Doktor Østers, Doctor Øster´s, eller Doktor Øster´s ?